Caroline’s vej til livet
Jeg har gået længe og tænkt på at jeg ville dele vores historie – vores vej til at blive forældre ❤️🙏🏻
Da vi var igennem processen ville jeg bare holde det for os selv – det var (og er?) et tabubelagt emne – selv familien fik ikke alt af vide.
Jeg kunne ikke holde til at være ødelagt pga. endnu et mislykket forsøg og samtidig skulle forholde mig til at vores nærmeste også skulle forholde sig til tabet og nederlaget.
At høre sætninger fra folk som “du skal bare lade være med at tænke på det” og “det skal nok komme” – historier som “jeg har hørt om flere som har adopteret og så blev de gravide kort efter”.
Ting jeg ikke havde behov for at høre. For man kan ikke tænke på andet – det var hele vores liv i 7 år – vi tog tidligt hjem fra ferie hvis jeg fik min menstruation for at kunne starte på et nyt forsøg – så meget fyldte det!
Hvis du ikke har kæmpet kampen kan du ikke sætte dig ind i følelserne – lad være med at prøv og kom ikke med gode råd – bare støt ❤️
Jeg ville gerne have været hende der kunne rumme det at kunne dele vores kamp for at blive forældre – taget dig med til vores ægudtagninger – alle 21 ✨ taget dig med i alle skuffelserne 👎🏻 og givet vores 3 små hjerter et moment hver selvom de ikke længere slår 💔
For når alt kommer til alt er det dét som har ført os frem til den dag – d. 23/10-2018 hvor vores fertilitetsbehandling stoppede og lykken endelig skinnede på os ✨❤️🥰
Fertilitetsbehandling
Her får du historien om vores vej til at blive forældre.
Jeg husker stadig den dag hvor lægen tog os ind til en samtale. Han fortalte at han ville sende os til Herlev hospital med indstilling til ægdonation og han ville samtidig søge efter et perfekt match i hans kartotek og så må vi se hvem der kommer først. Det var både en lettelse og en sorg på samme tid. Vi havde lige været igennem endnu et forsøg som var mislykket. Min krop og sind var opbrugt og jeg var klar til at smide håndklædet i ringen!
Jesper var derimod stædig og “tvang” mig (i mangel på et passende ord) til at tage imod ægdonation)
Det var Herlev hospital der “kom først”. Da det blev vores tur kom vi til en indledende samtale. Her fortæller den søde læge, at hun ikke synes det rigtige for os, endnu, var ægdonation. Derimod skulle vi sende vores journal med vores fertilitetsforløb. Hun ville prøve med mine æg for det kunne ikke passe at en kvinde som mig – med højt ægreserve og ung – ikke kunne blive gravid med egne æg. Vi var begge på dette tidspunkt mentalt indstillet på at vi kun kunne få vores ønske om et barn opfyldt hvis der var en anden kvindes æg indblandet. Så at den søde læge nu fortæller at det bliver ikke det de vil tilbyde i første omgang gjorde os forvirret og mig ked af det. Tænkerne fløj rundt i hovedet på mig. Min krop kunne ikke gå igennem endnu et forsøg. Et forsøg indebærer tre ægudtag og x antal ægoplægninger (alt efter hvor mange æg de får ud og kan fryse ned). Jesper prøvede at overtale den søde læge til at indstille os til ægdonation – men nej hun ville prøve på “deres” måde.
Vi gik nedslået derfra. Vi skulle deltage i et informationsmøde omkring fertilitetsbehandling før vi kunne komme i gang – et slags begynderkursus – safe to say var informationen ikke nyhed for os men det var et krav for alle som startede hos dem.
Fertilitetsklinikken lukker ned for sommeren og alle går på sommerferie.
Vi var året før blevet enige om at blive gift så det blev vi sankt hans aften. Vi tog afsted på ferie og fik afstand til alt det fertilitetsbehandling – for første gang i 7 år kunne vi slappe af. For selvom jeg ikke var gravid kunne vi ikke kører hjem i behandling fordi jeg fik min menstruation – som vi så mange gange før har gjort.
Efter et fantastisk bryllup og en skøn sommerferie kom jeg tilbage til en opsigelse. Min chef vidste godt at jeg gik i behandling men om det er derfor jeg blev opsagt kan man jo kun gisne om 😉
Jeg var pisse sur på ham men samtidig lettet over at kunne komme væk. For jeg var sikker på at så længe jeg arbejdede i det arbejdsmiljø ville jeg ikke blive gravid.
Nå ja vi var i gang med at lave et barn.
Ægudtagning
Sommerferien er slut på Herlev hospital og jeg bliver sat i gang med hormonbehandling at forberede min krop på ægudtagning.
Onsdag d. 8. august 2018 bliver jeg scannet og de ser 8 fine æg som de vil tage ud om lørdagen.
Lørdag d. 11. august 2018 – dagen kom hvor jeg skulle have taget æg ud. Det var min 21. gang jeg lagde mig klar på et leje. Alle 21 gange har lægerne været overrasket over at jeg ikke så meget som blinkede men man tænker på formålet 🙏🏻🤞🏻
På dette tidspunkt er jeg mentalt allerede der hvor jeg får ad vide at der ikke er nogle æg i . Dette er desværre sket en del gange tidligere og det er først noget de kan se når de har tømt ægblærene og væsken kommer under et mikroskop.
Men denne gang var der 9 fine æg 🥺 vi gik derfra med et lille håb om at der bare ville være et lille æg der blev befrugtet og være stærkt nok til at klare en nedfrysning. Samtidig havde vi før oplevet at de alle bare var dårlige.
5 blev befrugtet – det var ikke sket før og det lille håb voksede men stadig med følelsen af at det ikke kan være rigtigt. Var vi virkelig så heldige at få nogle til fryseren efter så mange år?
Der var 2 flotte æg som nu var blevet til blastocyster 🥺 vi havde, ved ægudtagningen, sagt ja tak til at de tog en biopsi af de æg der ville komme langt nok til at nå til nedfrysning. Biopsien viser om alle kromosomer er der og er intakte. Biopsien tager de af den del som bliver moderkagen – så vildt at man kan det! 😱
De 2 blastocyster er nu i fryseren
Ægoplægning
Den 23. oktober 2018 møder vi op i klinikken på Herlev hospital. Vi kommer ind på stuen – de har ikke ringet og aflyst vores tid så en af blastocysterne må have overlevet optøningen.
Vi kommer ind og får af vide at de kun har taget det ene op og det er så fint 🙏🏻 meget lettet ligger jeg mig på lejet og de gør klar til at ligge blastocysten op. Da den er lagt op i min livmoder bliver vi sendt hjem med at fint billede af vores lille blastocyst og får ad vide at jeg skal møde op til en blodprøve den 5. november 2018. En sygeplejerske vil ringe til mig med svar på prøven.
Testdag
Jeg står tidligt op og kører ud på Herlev sygehus for at få taget blodprøven. Jeg havde aftalt med min søde veninde at vi skulle ud og shoppe. Jesper spurgte om det ikke var en dum idé hvis nu de ringer og fortæller noget dårligt. Jeg ville have tankerne væk og ikke bare sidde og vente på et opkald. Lyden på min telefon blev skruet helt op og min veninde hentede mig og vi kørte til Frederiksbjergcentret.
Jeg havde følt mig skidt tilpas og oppustet længe men ville ikke ligge noget i det. Det havde jeg gjort før og jeg var blevet så ked af det – det ville jeg ikke byde mig selv denne gang.
Telefonen ringer – jeg tænker hvem er det der ringer nu – ja jeg havde glemt at de ville ringe 😅🙈
Hej Kristine, det er 😃 fra Herlev Fertilitetsklinik. Hvis du ikke sidder ned kan det være du skal finde et sted at sætte dig. Stort tillykke! DU ER GRAVID! 😭🥳🥰
Det er ikke mange ting jeg kan huske fra vores forløb men den dag står så klart for mig!
Jeg ringede til Jesper efter jeg havde fortalt min veninde hvad der blev sagt – selvom hun nok havde regnet den ud, ud fra min reaktion 😂
Han tog telefonen lidt forbeholdt.
Mig (helt oppe og kører) “De har lige ringet fra Herlev og fortalt at jeg er gravid”
Ham (lidt fortravlet) “okay.. tillykke pus”
Ikke lige den reaktion man regnede med efter man selv lige har været helt oppe og køre 😂 (bare rolig han var begejstret 😅)
Da jeg kom hjem satte tvivlen og frygten sig alligevel i mig. Vi havde jo mistet før? Hvorfor skulle denne gang være anderledes?
Vi fik en del tryghedsscanninger op til nakkefoldsscanningen. Jeg var egenligt ikke så nervøs for vi fik jo lavet den biopsi på blastocysten inden det blev frosset ned. Den viser om der er kromosomfejl – hvilket der heldigvis ikke var 🙏🏻
Men alligevel kom det med 180 i timen da jeg får scanneren på maven
Det er første gang vi er nået så langt siden 2012. Der lå jeg igen samme stue hvor jeg 7 år forinden bliver spurgt “er du sikker på du er gravid?” – fostret var gået til og blevet absorberet af min krop – jeg havde ingen tegn haft.
Gudskelov går denne gang noget anderledes. Vores lille mirakel med et stærkt bankende hjerte ❤️
Gennem hele graviditeten var vi til flere tryghedsscaninger – det gav en ro. Selvom jeg jo kunne mærke vores lille mus – var det bare trygt at blive bekræftet i at alt er godt ❤️🥰
Den 23. juli 2019 kl. 4.55 kommer vores smukke lille pige til verden. Vores lille mirakel.
4346 g og 55cm ❤️
Præcis 9 måneder i mors mave ❤️
Det var hende vi havde ventet på alle de år – vores lys forenden af tunnellen 🌟
Er du i fertilitetsbehandling – krydser jeg alt hvad jeg kan for dig 🤞🏻 og sender dig det største håb om en lykkelig fremtid ✨ uanset hvad den kommer til at indeholde ❤️
Til dig der er så stærk at tage folk med på din rejse – Sejt! Sådan 💪🏻
Kærligst Kristine
LivetSomFamilie
Du vil muligvis også synes om
